lørdag den 19. december 2009

Gratis havkajakture fra hele verden til din GPS





Outdoor GPS´ens brug hos havkajakroere er inde i en rivende udvikling, der nu giver unikke muligheder i kombination med internettet.

www.everytrail.com er en fantastisk og gratis service for alle friluftsfolk og ikke mindst os kajakroere. Her kan du hente ruter og ture fra hele verden til brug i din egen GPS - helt gratis.

Opret blot en brugerkonto og du får f.eks. adgang til mere end 1600 kajakruter i hele verden, som du let kan overføre til din outdoor GPS. Der er glædeligt nok også rigtig mange ruter fra Danmark og Skandinavien på siden.

Samtidig kan du gennem hjemmesiden dele dine egne ruter til venner og bekendte samt alle andre interesserede. Alle ruter vises grafisk som du kender det fra Google Earth, Google Maps og andre programmer.

Bag de mange smarte funktioner hos www.everytrail.com ligger brugen af outdoor GPS´ernes data om ruter, spor og waypoints. Disse data gemmer en outdoor GPS i det såkaldte GPX-format, der står for GPS Exchange Format.

Filerne fra en fundet interessant tur på everytrail.com downloader du blot på få sekunder til din egen GPS.

Samtidig kan du på www.everytrail.com se geotaggede fotos, der vises på præcis de steder på turen, hvor de er optaget.

Så er du sulten efter nye kajakeventyr, så er everytrail.com stedet over alle steder, hvis du har en outdoor GPS eller måske overvejer at investere i en sådan.

Vil du dele oplevelserne fra dine egne ture krydret med dine digitale fotos, kan du nemt tilføje disse også.

På everytrail.com kan du online vise præcist, hvor dit billede er taget ved brug af geotags (GPS koordinater).

Bruger du et almindeligt digitalkamera kan du på få sekunder tilføje gps koordinater på alle dine billeder via denne hjemmeside: http://www.geoimgr.com

Når disse geodata er tilføjet, uploader du blot billedet til everytrail.com

Dit billedet vises nu præcis hvor du tog det, f.eks. sammen med din rute som du selv har gennemført og uploadet til hjemmesiden også.

Alle Garmins outdoor GPS´er kan bruges til havkajakbrug, men især er disse modeller populære: Garmin 60-serien, Garmin Dakota og Garmin Oregon 400t.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læs bloggen på din mobiltelefon

Du kan læse denne blog på din mobiltelefon via dette link:

http://kano-kajak.blogspot.com/?m=1