I 1969 opfandt Gore det første åndbare og samtidig vandtætte materiale. GoreTex er siden udviklet og anvendes i mange friluftsprodukter. Til kajakbrug er det bl.a. KOKATAT, som anvender GORE-TEX i mange af deres produkter. Kokatat anvender også et billigere materiale Tropos i andre produkter, men stadig med suveræn åndbarhed og beskyttelse mod vand.
Se bl.a. produkter med GORETEX-membran her: http://www.naturogsport.dk/search.asp?keyword=goretex
Se bl.a. produkter med Tropos materialet her: http://www.naturogsport.dk/search.asp?keyword=tropos
I GORE-TEX® er en såkaldt PTFE (polytetraflourethylen) membran. GORE-TEX®-materialet er stærkt, elastisk og meget modstandsdygtigt.
Membranen er ultratynd (brøkdele af en millimeter tyk) og den er såkaldt semipermeabel (= halvgennemtrængelig). Membranen tillader vand på dampform at passere, hvilket giver åndbarhed for f.eks. kropsvarme og kondens, mens vand på dråbeform udefra ikke kan passere, hvilket giver vandtæthed og beskyttelse mod vand og regn.
Når dette kan lade sig gøre samtidig, skyldes forskellen i størrelse: Dampmolekyler er størrelsesmæssigt mindre end vand på dråbeform. Vand har som bekendt det fysiske særpræg, at det har en overfladespænding/(vedhæftningskraft), der gør, at der kan dannes dråber, der er mange gange større end vandmolekyler.
GORE-TEX® historie
Den vigtigste ingrediens i et GORE-TEX®-produkt, selve membranen, er oftest ikke synlig. Alligevel er den helt afgørende for funktionen.
I 1969 opfandt Bob Gore en måde, hvorpå man kunne ekspandere polytetraflouretylen til et mikroporøst materiale. Dette materiale, PTFE, viste sig at have en helt unik kombination af egenskaber. Indtil da fandtes der materialer, som tillod vanddamp at slippe igennem, og andre materialer, som var helt vandtætte, men ikke noget materiale, der havde begge disse egenskaber. Bob Gores ekspanderede PTFE-membran er i dag kendt under varemærket GORE-TEX®. Dette materiale har porer, hulrum mellem fibrene. Disse hulrum er 20.000 gange mindre end en vanddråbe, men 700 gange større end et vanddampmolekyle.
Det gør materialet helt vandtæt, samtidig med at fugten kan trænge ud. Desuden har materialet vist sig at have en hel række andre egenskaber (temperatur- og kemikaliebestandighed, stor slidstyrke, elektrisk isolationsevne), hvilket betyder, at der stadig opdages nye anvendelsesområder hver dag. For at kunne videreføre de helt unikke egenskaber til en jakke eller et par bukser lamineres GORE-TEX®-membranen altid fast til et eller flere lag stof.
Det yderste lag stof er oftest imprægneret, for at regndråberne skal prelle af og rulle ned af tøjets overflade. Alle sømme i GORE-TEX®-tøj eller -sko tapes med en specialudviklet superstærk, men fleksibel tape, for at de kan blive helt vandtætte.
Hvordan plejer jeg mit GORE-TEX®-TØJ?
Vær ikke nervøs for at vaske dit GORE-TEX®-tøj. Tøjets funktion, komfort og levetid bliver kun bedre af, at det vaskes, når det er nødvendigt.
Genimprægnér altid efter vask.
Vask
Som hovedregel skal du følge den vaskeanvisning, der sidder i tøjet. Det meste tøj kan maskinvaskes ved 40° C. Brug et mildt vaskemiddel, og undlad at bruge skyllemiddel eller blegemiddel. Skyl gerne tøjet flere gange. Hvis du skal fjerne kraftige pletter, så brug TexCare Pletfjerner. Du bør altid først teste stoffets farveægthed på et sted, der ikke kan ses. Gen-imprægnér altid efter vask.
Vil saltvand kunne stoppe hullerne i GORE-TEX membranen og forhindre åndbarheden? Nej det er en myte! GORE-TEX beklædning vil kunne ånde under alle forhold, men efter en tur på havet anbefales det generelt altid at skylle tøjet.
Imprægnering
Efter hver vask og lang tids brug anbefaler vi, at du genimprægnerer tøjet. GORE-TEX®-membranen forbliver helt vandtæt, men imprægneringen hjælper tøjets yderste lag med at afvise snavs og vand.
Imprægner f.eks. med Nikwax:
http://www.naturogsport.dk/product.asp?product=1317
Vandtæthed og åndbarhed
Vandtæthed for beklædning måles ofte i vandsøjletryk (jo større vandsøjletryk stoffet kan klare, jo mere vandtæt er det). Stoffets vandtæthed angives i milimeter vandsøjletryk og testes ved, at stoffet spændes ud over et rør, der fyldes med vand.
Det er højden på røret/vandsøjlen, der afgør vandsøjletrykket. Stof med en vandtæthed angivet til 5.000 mm vandsøjletryk skal således kunne holde vandet tilbage i et rør, der er 5.000 mm højt.
Intet stof er dog 100 % vandtæt. Jo større vandtryk man sætter på stoffet, jo mere vil vandet trænge igennem. Det gælder for alle tekstiler. Men i praksis vil en vare, der kan modstå et vandsøjletryk på 10-20.000 mm føles som 100 % vandtæt, da man kun i meget ekstreme tilfælde kommer over denne værdi.
Men når man er nede under 10.000 mm vandsøjletryk, kan man under visse hårde betingelser godt presse små mængder vand igennem.
Ser man på en anden kategori som telte, vil du til sammenligning bemærke, at f.eks. 4-sæson vandtætte telte til ekstrem brug i store højder, og de meget barske vejrforhold der er der, som regel ikke har vandsøjletryk på over 3000 mm.
Åndbarhed i beklædning måles i mvp = milligram water vapour. MVP angiver, hvor meget fugt der kan transporteres ud pr. kvm. pr. 24 timer. 5.000 mvp angiver således at der kan transporteres 5 liter vanddamp ud per kvadratmeter pr. 24 timer.
Jo højere tal jo mere komfortabelt vil det føles at gå i tøjet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar