onsdag den 9. juni 2010

Havkajak: Se de bedste vandtætte poser og drybags her

Vandtætte pakposer er næsten uundværlige til alle former for vandsport. Også for havkajakroere er de vandtætte drybags en vigtig del af udstyret.

Der er dog stor forskel på materialekvaliteter og derfor er priserne på drybags også meget forskellige.

Her kan du se, hvad du skal gå efter når du vælger drybags:

Små drybags 0,75 liter til 5 liter er typisk gode til mobiltelefoner,GPS, kameraer, pengesager, førstehjælpsudstyr, nøgler m.v.

Mellem drybags 5 – 20 liter anvendes til dags- og langtursudstyr og beklædning.

Vælger man en af de store drybags over 20 liter er der masser af plads til turudstyret, og disse drybags kan også være meget praktiske på kanoture, til soveposer eller lignende.

Og hvorfor ikke også bruge de største drybags til f.eks. at lægge sin fugtige våddragt i efter kajakturen, så slipper man for en våd bil.

De fleste drybags er med rullelukning, og flere af modellerne fås tillige med gennemsigtig forside, hvilket gør det let at finde udstyret igen. Aller mest praktisk er det, hvis din drybag kan fastgøres med en D-ring eller karabinhage.

Læs bloggen på din mobiltelefon

Du kan læse denne blog på din mobiltelefon via dette link:

http://kano-kajak.blogspot.com/?m=1