lørdag den 10. juli 2010

Nyt motionssite har fokus på kajakroning

DGI og Nykredit skaber i efteråret 2010 et nyt, virtuelt forum og mødested for motionsdanskerne og investerer 12 mio. kr. i at øge folkesundheden.

Konkret vil partnerne opbygge et netbaseret motionsunivers for voksne med inspiration og viden om motion – i første omgang primært inden for løb, cykling, svømning og kajakroning.

Partnerne bliver også synlige i den ikke-digitale virkelighed i form af motionsarrangementer, hvor man også kan blive inspireret til enten at komme i gang med motion eller få motivation til at fortsætte.

Partnerskabet er foreløbig aftalt til at have en varighed på fire år, og det indebærer, at Nykredit i den periode skyder 12 mio. kr. ind i samarbejdet med DGI.
Partnerskabet vil først for alvor blive effektueret fra efteråret 2010, når det fælles nye motionssite bliver lanceret, ligesom de første motionsarrangementer også gennemføres fra efteråret 2010.

Læs bloggen på din mobiltelefon

Du kan læse denne blog på din mobiltelefon via dette link:

http://kano-kajak.blogspot.com/?m=1