lørdag den 10. juli 2010

Nyt motionssite har fokus på kajakroning

DGI og Nykredit skaber i efteråret 2010 et nyt, virtuelt forum og mødested for motionsdanskerne og investerer 12 mio. kr. i at øge folkesundheden.

Konkret vil partnerne opbygge et netbaseret motionsunivers for voksne med inspiration og viden om motion – i første omgang primært inden for løb, cykling, svømning og kajakroning.

Partnerne bliver også synlige i den ikke-digitale virkelighed i form af motionsarrangementer, hvor man også kan blive inspireret til enten at komme i gang med motion eller få motivation til at fortsætte.

Partnerskabet er foreløbig aftalt til at have en varighed på fire år, og det indebærer, at Nykredit i den periode skyder 12 mio. kr. ind i samarbejdet med DGI.
Partnerskabet vil først for alvor blive effektueret fra efteråret 2010, når det fælles nye motionssite bliver lanceret, ligesom de første motionsarrangementer også gennemføres fra efteråret 2010.

onsdag den 7. juli 2010

Find den rigtige længde til din havkajakpagaj


Hvilken pagajlængde skal du vælge til havkajak ?

Der er ikke noget hurtigt svar på spørgsmålet fordi, der er en række variable, der spiller ind. Samtidig har roteknikken også generelt forandret sig over årene.

De vigtige variable ved pagajvalget er dog:

1. Armenes og kroppens længde
2. Kajakkens bredde
3. Ro-stil (flad eller høj rostil)

Man kan også notere sig at:

- En kortere pagaj kræver mindre kraft at trække igennem vandet end en lang (med samme størrelse blad).

-  En pagaj med lille blad kræver mindre kraft at trække igennem vandet end en med stort blad (af samme længde)

- Lille kraft giver mulighed for højere kadance.

- Højere kadance er at foretrække i modvind, det er mindre belastende.

En ofte anvendt teknik til valg af pagajlængde er at stikke armen i vejret for at måle længden på den kommende havkajakpagaj, men det er en meget grundlæggende måde at udvælge pagaj.

Det giver god mening snarere at tænke pagajen som et gear. Gearingen defineres ud fra bladstørrelse og længden. Valg af gearing kan med fordel tilpasses den mest benyttede kajaktype, roerens fysik/teknik og eventuelt længden af turene. En justerbar pagaj giver mulighed for at ændre gearing efterhånden som form og brug ændres.

Et af de mest anerkendte pagajmærker i verden er amerikanske Wernes pagajer, der har et bedst udvalg af pagajer til havkajak.

Læs bloggen på din mobiltelefon

Du kan læse denne blog på din mobiltelefon via dette link:

http://kano-kajak.blogspot.com/?m=1